9 Gyldne Grunde Til at Komme af Stofferne
I denne artikel vil jeg give dig 9 gyldne grunde til at komme af stofferne.
1. Få din selvrespekt igen.
Når du stopper med dit misbrug, kan du begynde at se dig selv i spejlet igen. Glad og tilfreds med dig selv for at have gennemført det du havde sat dig for. At blive clean. Din selvrespekt kommer tilbage. Den skam og skyldfølelse der var forbundet med dit misbrug forsvinder.
2. Få dine kæres respekt, tillid og anerkendelse igen.
Når du har gennemført en rehabiliteringsperiode og er totalt clean, vil dine nærmeste anerkende og vise dig respekt for din beslutning og standhaftighed i at blive clean. De ved det har været virkeligt hårdt for dig at komme igennem. Du får først din selvrespekt tilbage og nu deres. Det er lettere for Dem at respektere En, som respekterer sig selv.
3. Få din krops velvære og sundhed tilbage.
Din krop kommer i balance igen. Dine søvnrytmer bliver stabile. Du falder roligt i søvn om aftenen og kommer let ud af sengen om morgenen. Dine wc-besøg bliver normale.
Dit energiniveau bliver godt og stabilt, og træthed forekommer naturligt og behageligt.
4. Få kontrol over dit liv igen.
Når du har en stofafhængighed, påvirker denne afhængighed i stor grad dine tanker og som et resultat vil dine handlinger derfor være styret af afhængigheden. Når du er clean bliver dine tanker og handlinger igen dine egne, og kontrollen kommer tilbage i dine hænder.
5. Genfind dig selv, for den Du virkelig er.
Du gør mange ting imod dit hjerte, når dine impulser er styret af en stofafhængighed.
Når afhængigheden er fortid, kommer du i en reel kontakt med dig selv, dit indre og overskrider ikke dine egne grænser og værdier.
6. Vær tilstede i nuet.
Du bliver tilstedeværende i nuet og med dine omgivelser. Når man er på stoffer vandrer tankerne meget ofte andre steder hen, såsom: Hvornår og hvor kan jeg komme til at ryge/få min næste røg eller fix. Hvor skal jeg skaffe det fra?.. osv. Nyd roen i krop og sind af at være tilstede i nuet.
7. Gennemfør hvad end du beslutter dig for.
Enhver stofmisbruger ved hvad det vil sige at have en masse uafsluttede projekter. At starte på noget, som ikke bliver færdiggjort. Det kan medføre i mange nederlag som til sidst resulterer i at En ikke længere gider at påbegynde nogle nye projekter.
Du får glæden igen, ved at have overskud og styrke til at kunne gennemføre det som du beslutter dig for, hvad end det er et kæmpe puslespil, en uddannelse eller at være standhaftig i at finde en løsning på en problemstilling, indtil dette er løst, osv.
8. Præster dit fulde potentiale.
Du bliver fri. Virkelig Fri. Stoffer tager magten over dig og gør dig til en slave af dem. Oplev friheden og glæden ved bl.a at vågne op om morgenen uden at skulle have dit morgenfix eller røg. Bliv fri af stofferne og få Din Frihed tilbage således at dit fulde potentiale atter kan gro og blomstre.
9. Find et formål med dit liv.
Sæt mål i dit liv og arbejd dig hen imod dem. Find og opdag et større formål i dit liv end stofferne, og bliv til gavn for dig selv og andre. Bliv i stand til at leve et dejligt og lykkeligt liv, ved at realisere dine mål.
Jo hårdere kampen er, desto sødere er sejren. Der er hjælp til rådighed, men beslutningen er Din! Du skal tage det første skridt mod en bedre fremtid!