Narconon-programmet

Blåstempling og anerkendelse

Som forklaret i denne webside er Narconon-programmet baseret på et helhedssyn på alle de faktorer, afhængighed består af, og det tager fat om hele personen – selve afhængigheden, den underliggende årsag til afhængigheden og behovet for et helt nyt sæt spilleregler for et liv uden stoffer.

Dette syn afspejles i alle dele af programmet – for eksempel kalder man deltagerne i programmet for studerende, ikke patienter eller ofre eller misbrugere. De er studerende, fordi de lærer kunsten og teknikken at leve et produktivt liv fuldt ud uden stoffer. De tackler de sorger og skader, de har forvoldt andre og er derved i stand til at komme videre og opbygge en ny tilværelse.

Narconons tankegang er, at den enkelte er ansvarlig for sit eget liv og har magten til at ændre det på en hvilken som helst måde, han ønsker det, når han først er kommet fri af sin afhængighed gennem Narconon-programmet.

SAMHSA, Substance Abuse and Mental Health Services Administration (agenturet for kontrol med stofmisbrug og psykisk sundhed), har defineret standarden for, hvornår man kan sige, at en person er rehabiliteret fra et misbrug: Foruden at være stoffri er personen erhvervsaktiv, under uddannelse eller begge dele; han er engageret i positive forhold til familie og venner; han er ikke involveret i kriminel aktivitet; og han træffer generelt fornuftige valg i sit liv.

Der er utroligt mange studerende fra Narconon, der passer ind i denne beskrivelse, og deres familier og de professionelle, de har været i kontakt med, fortæller om deres oplevelser med programmet på de følgende sider.

Los Angeles anerkender Narconons service

MYNDIGHEDER

”Som formand for senatets særlige misbrugsudvalg vil jeg gerne benytte denne lejlighed til at takke jer og jeres organisation for det arbejde, I har lavet for at bekæmpe stofmisbrug. På grund af det store arbejde, Narconon og andre tilsvarende organisationer udfører, er der en chance for, at det nuværende ideal med et samfund uden stoffer en dag kan blive en realitet. Narconons resultater taler for sig selv. Tilbagemeldinger fra folk, der har været igennem programmet, bakker helt og holdent op om Narconon. Narconons unikke tilgang til at hjælpe misbrugere ud af afhængighed langt hurtigere end normalt er bemærkelsesværdig. Kampen mod stofmisbrug bør være et fælles anliggende, der både involverer de offentlige myndigheder og den private sektor. Jeg er stolt af at arbejde sammen med Narconon og opfordrer andre til at tage del i kampen mod stofmisbrug.” – Senator fra USA

”Stofmisbrug er fortsat en af de vanskeligste og vigtigste udfordringer, som vort samfund står overfor at skulle løse. Den evigt tilbagevendende håbløshed må have en ende, og kun gennem den enkeltes engagerede indsats og med organisationer som jeres, kan vi vinde denne kamp. I har i de sidste 25 år arbejdet på at forebygge stofmisbrug, og samtidig har I givet vejledning og uddannelse til mennesker, som er blevet lokket til at bruge illegale stoffer. Siden I blev grundlagt i 1966, er I vokset, så der nu er Narconon-centre i hele verden – et stærkt bevis på, at jeres programmer og metoder har vist sig at være effektive.” – Tidligere guvernør i Californien i USA

”De resultater, I opnår, er imponerende. Det har været meget positivt og lærerigt at have mødt nogle af Narconons tidligere klienter – mennesker som er sluppet fri af deres afhængighed, og som er blevet i stand til at vende tilbage til et normalt arbejds- og familieliv.” – Riksdagsmedlem, Sverige

Brandvæsenet i New York anerkender 11/9-saunaprojektet for redningsarbejdere

”Narconons rehabiliteringsprogram imple­menterer de løsninger, der er udviklet af L. Ron Hubbard og har hjulpet tusindvis til at genvinde deres selvrespekt og deres liv.” – Formand for Repræsentanternes Hus, Puerto Rico

”Idet Narconon Nepal gør et stort arbejde med forebyggelse og rehabilitering for at redde livet for mange nepalesiske borgere, vil jeg på vegne af Indenrigsministeriet for regeringen i Nepal bede jer modtage vores dybeste tak, fordi I har hjulpet til med at etablere og har støttet Narconon Nepal.” – Indenrigsminister i Nepal

”Narconon har i mange år udmærket sig ved, at man i Santa Cruz og Placerville har tilbudt en stoffri tilgang til rehabilitering. Det enestående program har tacklet symptomerne på stofmisbrug og har hjulpet de studerende ved at lære dem færdigheder og ansvar.” – Senator fra USA

”Det glæder mig at kunne overbringe mine dybeste lykønskninger til alle dem, der har at gøre med jeres enestående organisation, nu hvor I i 25 år har arbejdet med forebyggelse og rehabilitering af dem, der har behov for det.” – Guvernør i delstat, USA

Byen McAlester i Oklahoma proklamerer Narconon-dag

”Vores guvernør ved meget om og kender til jeres program, og han påskønner og støtter virkelig tiltag som Narconon, der søger at hjælpe vores unge mennesker med at træffe de rigtige valg mht. stoffer og alkohol.” – Guvernør i delstat, USA

”Vi takker L. Ron Hubbard for hans forskning og teknologi, der er med til at redde liv i hele verden fra alkohol og stoffer.” – Byrådsmedlem, USA

”Narconon Vista Bay har brugt deres enestående program til at hjælpe med at redde og genopbygge livet for utallige mennesker, og samtidig er de med til at oplyse teenagere om farerne ved at bruge stoffer.” – Guvernør, USA

LÆGER

”Jeg har nu næsten ført 4.000 personer gennem Saunatrinnet. Jeg kan uden forbehold sige, at det virker. Det er fortsat den eneste måde at gøre noget ved virkningerne af de ophobede giftstoffer. Og der er intet andet at se i horisonten.” – Læge, USA

”Narconon er effektivt og tilbyder et brugbart alternativ med rehabilitering gennem et unikt struktureret program ... Som læge anbefaler jeg kraftigt Narconon-programmet til dem, der er afhængige af stoffer. Stofmisbrugere gennemgår Narconon-programmet og er stoffrie, når de forlader det.” – Læge, Spanien

”Narconon har opnået en enestående position, når det drejer sig om rehabilitering. Det tilbyder misbrugere en relativt smertefri, stoffri abstinensperiode – noget som de fleste misbrugere og professionelle mener er umuligt. Det har udviklet effektive programmer, uden at det har kostet skatteyderne noget, i en periode, hvor det offentlige har givet milliarder ud til eksperimenter, som ikke har barslet med tilfredsstillende løsninger.” – Læge (specialist i behandling af misbrugere), USA

Byen Los Angeles anerkender Narconons forebyggende arbejde

”Som lægelig konsulent for Narconon har jeg helt bogstaveligt fulgt hundredvis af stofmisbrugere, mens de gennemgik Narconons afvænningsprogram. Min konklusion er, at Narconon-metoden har vist sig at være effektiv i langt de fleste af de observerede tilfælde. Jeg vil også gerne påpege, at mange af de mennesker, der vendte tilbage til et normalt liv, tidligere blev anset for at være ’uhelbredelige’.” – Læge og biolog, Italien

”I forbindelse med mit arbejde har jeg haft lejlighed til at overvåge resultaterne af Narconons Saunaprogram for et nyt liv på første hånd og set, at de er intet mindre end mirakuløse. Det fælles tema, som de, der har gennemført programmet, kredser om, er, at de ikke længere er hæmmede af gifte, som førhen lukkede af for, at de fuldt ud kunne leve livet. De giver udtryk for en øget mental klarhed og et nyt håb for fremtiden. De har en lykkeligere, sundere og mere produktiv tilværelse foran sig efter færdiggørelse af programmet.” – Læge, USA

”Jeg har fungeret som lægelig konsulent for Narconon-programmet i 15 år. I de sidste år har jeg studeret de resultater, som er opnået ved at bruge en afvænningsmetode, der er udviklet af L. Ron Hubbard; den anvender vitaminer, saunabade og motion og er en del af Narconon-programmet. Narconons klienter, der har en fortid med moderat til yderst kraftigt stofmisbrug, viser en markant forbedring mht. at være til stede, at kunne tænke klart og generelt at have en god helbredstilstand, efter at de har gennemgået programmet. De fleste melder også om en markant mindre trang til stoffer eller alkohol. Offentliggjorte videnskabelige studier af metoden har vist, at det er lykkedes at mindske koncentrationen af en række giftstoffer og forurening i kroppens væv, og jeg anbefaler kraftigt den fortsatte brug som et effektivt redskab i behandlingen af afhængighed.” – Læge, Canada

”Jeg har i mange år beskæftiget mig med den vanskelige opgave at rehabilitere stofmisbrugere. Jeg har undersøgt en række rehabiliteringssystemer grundigt og er kommet frem til, at vi med Narconon er i besiddelse af et velfungerende program. Igen og igen har jeg set stofmisbrugere påbegynde Narconon-programmet og gå derfra stoffrie.” – Læge, USA

Avisgruppe i London roser Narconon-programmet

”Det er ikke ofte, der er gode nyheder i vores kamp mod konsekvenserne af misbrug af alkohol og andre stoffer i vores samfund. Jeg kan med glæde sige, at Narconon-programmet er gode nyheder. Jeg opfordrer jer til omhyggeligt at se det igennem og overveje at anvende det.” – Læge, USA

POLITIET

”Jeres program overgår alle andre inden for området med undervisning om stoffer og kendskab til de fysiske og psykiske virkninger af stoffer på kroppen. Måden, hvorpå Narconon præsenterer dette vanskelige publikum for materialet, er enestående.” – Politimester, USA

”Narconon-programmet afvænner misbrugere uden brug af nogen substitutionsstoffer. Det betyder rigtig meget, at man har et program, der fjerner afhængighed af stoffer i nærmiljøet, skaber tættere familiebånd og gør noget ved kriminaliteten på gadeplan. Jeg støtter Narconon-programmet og opfordrer jer til at gøre det samme.” – Vicepolitichef

Myndighederne i Nepal roser Narconons rehabilitering af misbrugere

SAMFUNDSLEDERE

”Med jeres program har I atter hjulpet mit firma med at redde en meget værdifuld medarbejder ud af et misbrugsproblem. Det sker sjældent i vores firma, men når det sker, er vi glade for, at I er der. Personen, der var tekniker og god til sit job, var begyndt at miste sin arbejdsevne pga. et alkoholproblem, der siden blev et narkorelateret problem. Derfor sendte vi ham til Narconon, før det gik ud over kvaliteten. Hans problem forsvandt, og han har fået sin livskvalitet og selvrespekt tilbage igen.” – Virksomhedsleder, USA

”Jeg har førstehåndserfaring med, at den teknologi, der er udviklet af L. Ron Hubbard og bruges af Narconon Arrowhead, er den mest effektive behandling, der findes. Jeg ser frem til fremover at arbejde sammen med Narconon Arrowhead.” – Fagforeningsleder, USA

”Narconon-programmet har 50 års verdensomspændende erfaring med rehabilitering af stofmisbrugere og verdensomspændende oplysning og undervisning. Jeg er stolt over at støtte en sådan organisation, der har reddet så mange liv og hjulpet utallige personer til stabilt at blive stoffri, etiske og produktive samfundsborgere.” – Formand og CEO for en velgørende organisation, USA

”Indholdet af dette brev er baseret på erfaringer gennem fire år som offentlig anklager i narkosager under Justitsministeriet samt 13 år ved byretten. Jeg mener, at Narconon er en af de meget få organisationer, der har succes med at afvænne og rehabilitere heroinmisbrugere. Enhver støtte, som denne gruppe kan få fra det offentlige, er efter min opfattelse velfortjent.” – Provinsdommer, Canada