En families værste mareridt
I kølvandet på overfloden af stoffer har familier over hele landet et fælles mareridt… at en af deres kære får en overdosis. Enhver familie som er berørt af stoffer, kender alt for godt den frygt der rammer en som et stød hver gang telefonen ringer eller en ambulance kører forbi. Følelsen kan være uoverkommelig, især når deres kære har været i behandling flere gange, men igen ender i stofmisbrug efter at være blevet udskrevet, eller de fuldstændigt nægter alle former for hjælp. Det de fleste familier er bange for, er blevet en realitet for mange andre; en af deres kære taber kampen mod deres afhængighed og bliver endnu et punkt på en trist statistik.
En person fortæller om et tidspunkt hvor et familie medlem fik en overdosis:
”Efter at have været clean i 2 måneder, mistede han fuldstændig kontrollen og vendte tilbage til nålen. Han havde skudt heroin af og til i næsten 3 år. Det gjorde dog ingen forskel når nålen blev stukket i armen, så havde han ikke en chance. Engang blev han høj og kom ind i rummet hvor jeg sad. Han satte sig ned og faldt så ud af stolen, han bevægede sig ikke og hans ansigt begyndte at blive grønt. Han så ud som om han skulle dø. Jeg sprang op og løb over til ham. Han trak ikke vejret.
”Mit hjerte sank, dette var en som jeg havde vokset op med, og nu lå han på gulvet og det eneste jeg kunne håbe på var, at han ville overleve. Jeg kaldte på min ven som var inde i det andet rum, og vi begyndte at give ham hjertemassage. Jeg ringede også til 112. Han så ud til at få det værre for hvert sekund der gik. Hans ansigt gik fra grønt til gulligt og gråt, og skum begyndte at komme ud af hans mund og næse. Det eneste jeg kunne tænke på var, at han ikke måtte dø foran mig, vi var nødt til at få ham til at trække vejret.
”Vi blev ved med at give hjertemassage i 12 minutter. Det var de længste 12 minutter i mit liv. Han trak stadig ikke vejret og blev mere grå som minutterne gik. Jeg indså at måske kunne han ikke trække vejret og få det ned i lungerne på grund af alt det skum og opkast som kom op. Jeg tog en beslutning og stak et sugerør ned i halsen på ham og begyndte at blæse i det, jeg var villig til at prøve hvad som helst på det tidspunkt.
”Det virkede, hans vejrtrækning var meget overfladisk og næsten ikke-eksisterende, men den var der. Jeg blev ved med at give ham hjertemassage, for jeg var nødt til at holde ham i live til ambulancen kom. Endelig kom ambulancefolkene og gav ham en modgift. Han vågnede. Jeg har aldrig været så lettet og bange på samme tid i mit liv. Jeg tror aldrig det billede af ham vil forsvinde, men jeg er glad for at jeg reagerede hurtigt nok til at skaffe ham hjælp. Hvis jeg ikke havde ringet efter ambulancen ville han ikke være hos os i dag.”
Dette scenarie finder sted mange gange om året i hele landet. Titusindvis af folk er i øjeblikket afhængige af stoffer og tallet stiger kun.
Den eneste måde at bekæmpe dette er uddannelse og rehabilitering. Man ved aldrig hvornår en misbrugers næste fix bliver hans eller hendes sidste. Skaf dem hjælp før det er for sent. Find et behandlingscenter som bedst kan tage sig af vedkommende og få dem startet på behandlingen.
