Lev et stoffrit succesfuldt liv
Igennem dette rehabiliteringsprogram har jeg lært mere end jeg regnede med. Da jeg fik abstinenser troede jeg at det ville blive forfærdeligt, men med hjælp og støtte fra medarbejderne, var det slet ikke så slemt som jeg havde regnet med. Så begyndte jeg i saunaen, og det var efter min mening et af det bedste punkter på programmet. Jeg troede aldrig at min krop ville føles normal igen, men da jeg var cirka halvvejs igennem sauna programmet, begyndte jeg at få det bedre end jeg nogensinde havde haft før. Jeg sov bedre, spiste mere, vågnede op med mere energi og følte mig bedre tilpas mentalt.
Da jeg begyndte på Objektiverne, vidste jeg ikke hvad jeg skulle mene om dem. Det virkede lidt underligt for mig, men jeg lærte faktisk en hel del. I stedet for at blive vred når jeg ikke kunne lære noget eller følte mig utilpas, lærte jeg hvordan man kommunikerede bedre med en anden person, i stedet for at prøve at undgå situationen. Min tålmodighed blev forbedret og jeg lærte hvordan jeg skulle forblive i nutid i stedet for at dvæle på fortidens problemer.
Etik delen af programmet var, efter min mening, den vigtigste del. Jeg lærte hvordan jeg skulle konfrontere mine problemer, kommunikere med folk omkring mig, være mig selv, genopbygge mit forhold til min familie, og hvordan jeg ikke bare kunne leve et liv uden stoffer, men et liv som jeg gerne selv ville leve.
Narconon har hjulpet mig med hvert eneste problem jeg havde og givet mig værktøjer til, at jeg med sikkerhed kan tage hjem og leve et stoffrit succesfuldt liv.
”De skal først ramme bunden…” Hvorfor?
”De skal først ramme bunden…”
Dette er en almindelig ting at sige når folk skal blive behandlet for stof- eller alkoholmisbrug. Mange tror at en misbruger er nødt til at have ”nået bunden” før de rent faktisk kan få det bedre.
Hver dag modtager vi opkald fra folk som gerne vil have deres kære i behandling. Alt for ofte hører vi nogen fortælle os, at deres familie medlem, som kæmper med deres afhængighed, ikke er villige eller benægter hvor slemt det rent faktisk er. Dette bliver som regel fuldt af: ”Jamen vi vil gerne have, at de får hjælp, men de er nok nødt til at nå bunden før noget kan ske.” Dette er en misledende og forkert opfattelse, som faktisk gør mere skade end gavn.
Et eksempel på dette er en mor som ser hendes søn kæmpe med heroin afhængighed. Han er uvillig til at begynde på rehabilitering. Hans venner fortæller hende:
”Han skal bare ramme bunden. Så vil han have hjælp.” Så hun venter. Og venter. Hun holder op med at spørge ind til hans opførsel og prøver ikke at arrangere behandling til ham. Hun undersøger ikke omkring muligheden for intervention eller afskærer ham finansielt og giver ham et ultimatum. Hun venter bare på denne teoretiske ”bund”.
Tre måneder senere dør hendes søn af en overdosis.
Grunden til at denne opfattelse er så forkert for nogen mennesker er, at for nogle er døden ”bunden”.
I virkeligheden er der mange mennesker som går i behandling og er uvillige i starten. Men efter at de er ankommet og begynder at få den hjælp de har brug for, begynder de at kunne se et nyt liv for dem selv uden stoffer eller alkohol. Holdningen omkring behandling fra en person, som er afhængig af stoffer, er ikke afgørende for, om de vil få den hjælp de har brug for, eller i sidste ende forblive stoffri, når de forlader behandlingen. Trods alt, så bør man ikke forvente at en aktiv stofmisbruger tænker rationelt eller tager gode beslutninger.
Så hvis man taler med sine kære, og de er uvillige til at få hjælp. Hvad så? Skal man give op? Begynde at planlægge begravelsen?
Det tager en betydelig mængde udholdenhed at nå igennem til en misbruger. Dette er normalt hvor problemet opstår. Familien, som alt for ofte har mislykkes og er udmattede af at prøve at håndtere misbrugeren, bliver apatiske omkring situationen og giver op. Der er kun to muligheder, at blive ved med at prøve eller at give op.
Hvis du som et familiemedlem har givet op, hvilken chance har personen så, som kæmper med sin afhængighed? Det er måske svært at indse, men enten overkommer folk deres afhængighed eller også dør de af det i sidste ende. Der er ikke nogen mellemvej. Derudover er det uudholdeligt for resten af familien, at se personen ryge længere og længere ned.
Lad vær med at give op, bliv ved med at prøve. Gør hvad end der skal til.
Nogle gange kan det være at være hård, afskære dem, eller arrangere en intervention. Hvis du har brug for hjælp eller vejledning, så ring til nogen som ved hvad de taler om og som kan hjælpe dig. Det vigtigste er at blive ved med at gøre noget. Dette vil i sidste ende hjælpe dig selv fordi du aktivt prøver at afhjælpe situationen.
At læne sig tilbage og afvente ”bunden” er det værste man kan gøre. Hvis du er uenig, så spørg dig selv: ”Hvad hjælper det, at vente og ikke gøre noget?” Misbrugeren bliver ved med at tage stoffer og, at se dette har en negativ effekt på dig. Jo længere du venter, desto mere paralyserende effekt har misbruget på dig. Lad vær med at vente. Gør noget nu.
