VORES BIOKEMISKE SAMFUND

af L. Ron Hubbard

Vi lever i et kemisk orienteret samfund.

Man ville få svært ved at finde nogen i nutidens civilisation, som ikke er påvirket af denne kendsgerning. Langt den overvejende del af befolkningen bliver dagligt udsat for indtagelse af konserveringsmidler i fødevarer og andre kemiske gifte, herunder gifte i atmosfæren og pesticider. Desuden er der de smertestillende piller, beroligende midler, psykiatriske midler og andre medikamenter, som ordineres af læger. Derudover bidrager den udbredte brug af marihuana, lsd, kokain og andre stoffer, der sælges på gaden, kraftigt til situationen.

Alle disse faktorer spiller en rolle i det biokemiske problem.

BIOKEMISK betyder samspillet mellem levende organismer og kemiske stoffer.

BIO- betyder liv, vedrørende levende ting, fra det græske bios, liv eller levevis.

KEMISK betyder om eller vedrørende kemikalier. Kemikalier er substanser, enkle eller sammensatte, som er materies byggeklodser.

Den menneskelige krop består af bestemte, præcise kemikalier og kemiske forbindelser, og der foregår hele tiden indviklede kemiske processer i den. Nogle substanser, som f.eks. næringsstoffer, luft og vand, er afgørende for, at disse processer kan fortsætte og for at bevare kroppens sundhed. Andre substanser er forholdsvis neutrale, når de kommer ind i kroppen, og gør hverken gavn eller skade. Og andre substanser kan gøre skade, blokere for eller bringe forstyrrelse i kropsfunktioner og gøre kroppen syg eller endog slå den ihjel.

TOKSISKE SUBSTANSER, der falder i den sidste kategori, er dem, der bringer uorden i kroppens normale kemiske balance eller griber forstyrrende ind i dens processer. Udtrykket bruges til at beskrive narkotika, medicin, kemikalier eller en hvilken som helst substans, som har vist sig at være giftig eller skadelig for en organisme. Ordet ”toksisk” kommer fra det græske ord ”toxikon,” som oprindeligt betød en gift til at dyppe pile i.

AFGIFTNING er den handling at fjerne en gift eller giftvirkning fra noget, f.eks. fra ens krop.

EN OVERFLOD AF TOKSINER

Der er blevet skrevet umådelige mængder materiale om toksiske substanser, deres rapporterede virkninger og mulighederne for at gøre noget ved dem. Det vrimler med eksempler i bøger, blade og aviser og i nyhederne.

Vore dages omgivelser er gennemsyret af faktorer, der er ugunstige for liv. Narkotika, medikamenter, radioaktivt affald, forurening og kemiske midler af alle typer er ikke bare overalt, men de bliver mere og mere udbredte, efterhånden som tiden går. De er faktisk så almindelige, at de næsten er umulige at undgå.

Nogle af de ting, der f.eks. tilsættes grøntsager eller suppe på dåse, kunne anses for at være toksiske. Det er konserveringsmidler, og et konser­veringsmiddel forebygger nedbrydning. Fordøjelse og celleaktivitet er imidlertid baseret på nedbrydning. Det kan med andre ord godt være, de er gavnlige for fabrikanten, da de konserverer produktet, men de kan blive meget skadelige for forbrugeren. Det er ikke, fordi jeg er fortaler for en eller anden kostdille eller langer ud efter konserveringsmidler. Pointen er, at mennesket er omgivet af toksiner.

Bare dette eksempel med konserveringsmidler i fødevarer belyser, i hvilken grad man tilfældigt kan støde på toksiske substanser i dagligdagen.

Men kombinér det med forskellige landes fjender, der benytter udbredt stofmisbrug som en mekanisme til at opnå defaitisme, og nationer, der kappes om at fremstille og afprøve atomvåben (og således forøger mængden af frit radioaktivt materiale i omgivelserne). Læg så til det, hvor lettilgængelige smertestillende og beroligende midler er, det øgede forbrug af kemikalier i industrien og landbruget, samt toksiske substanser udviklet til kemisk krigsførelse. Kort sagt (og for at sige det lige ud), dette samfund er på nuværende tidspunkt gennemsyret af toksiske substanser.

Visse data om de substanser, der udgør en trussel mod mennesker og for samfundet i almindelighed, vil bringe den biokemiske situation mere klart i fokus. Det er denne situation, Renselsesprogrammet skal tage fat på.

STOFFER

Stoffer er i bund og grund gifte. Det omfang, de tages i, bestemmer virkningen. En lille mængde virker som et stimulerende middel (øger aktivitet). En større mængde virker som et beroligende middel (undertrykker aktivitet). En større mængde virker som gift og kan slå en ihjel.

Det er sandt for ethvert stof, og hvert af dem har en forskellig grænse for, hvor de frembringer de resultater. Koffein er et stof, så kaffe er et eksempel. Et hundrede kopper kaffe ville sandsynligvis dræbe en person. Ti kopper ville sikkert få ham til at falde i søvn. To eller tre kopper stimulerer. Det er et meget udbredt stof. Det er ikke særligt skadeligt, da der skal så meget til for at få en virkning. Derfor er det kendt som et stimulerende middel.

Arsenik er en kendt gift. Alligevel virker en lillebitte mængde arsenik som et stimulerende middel, en lidt større dosis får en til at falde i søvn, og 100-200 milligram dræber.

NARKO

Narkotikasituationen er global, den svømmer i blod og menneskelig elendighed.

Forskning har vist, at den mest destruktive faktor i vores nuværende kultur er stoffer.

Accelerationen i udbredt brug af stoffer, såsom lsd, heroin, kokain, marihuana og hele remsen af nye stoffer på gaden, spiller alle en rolle i vores svækkede samfund. Selv skolebørn bliver skubbet ind i brug af stoffer. Børn af mødre, der tager stoffer, fødes som stofmisbrugere.

Efter sigende kan nogle af disse stoffer forårsage hjerne- og nerveskader. Tag f.eks. marihuana, som er så populært blandt college-studerende, der forventes at blive kvikkere, så de kan blive morgendagens ledere – det forlyder, at stoffet kan forårsage hjernesvind.

Forskning har oven i købet fastslået, at der findes sådan noget som en ”stofpersonlighed”. Den er kunstig og er skabt af stoffer. Stoffer kan åbenbart ændre folks holdning fra deres oprindelige personlighed til en, der i det skjulte føler fjendtlighed og had, som de ikke tillader at komme til udtryk på overfladen. Selvom dette måske ikke viser sig at være sandt i alle tilfælde, påviser det faktisk en forbindelse mellem stoffer og stigende problemer med kriminalitet, faldende produktivitet og det moderne sammenbrud i den sociale og industrielle kultur.

De ødelæggende fysiologiske følger af stoffer er igen og igen overskrifter i aviserne. Det er kun alt for tydeligt, at de også resulterer i et sammenbrud af mental årvågenhed og etisk karakter.

Men selvom de er ondskabsfulde og skadelige, er narko faktisk kun en del af det biokemiske problem.

MEDICINSKE OG PSYKIATRISKE MEDIKAMENTER

Medicinske og i særdeleshed den lange liste af psykiatriske medika­menter (Ritalin, Valium, Thorazine og litium, for at nævne nogle få) kan være lige så skadelige som narko. Udbredelsen af dem, der nu om dage er i almindelig brug, ville være ret forbløffende for en, der ikke er bekendt med problemet.

Beroligende midler gives ofte, som om de var et universalmiddel mod alle lidelser. Allerede i 1951 var mange mennesker blevet så vant til deres daglige dosis af sovepiller eller smertestillende midler, at de ikke så på deres ”små piller” som stoffer.

Holdningen er alt for tit: ”Hvis jeg ikke kan finde årsagen til smerten, kan jeg i det mindste bedøve den.” Og når det drejer sig om den sindslidende, kunne der stå: ”Hvis man ikke kan gøre ham rationel, kan han i det mindste gøres rolig.”

Det er desværre ikke almindeligt erkendt, at den person, hvis smerte er blevet bedøvet med et beroligende middel, også selv er blevet bedøvet af det samme medikament og således er meget tættere på den ultimative smerte i form af døden. Det burde være indlysende, at de roligste mennesker i verden er de døde.

ALKOHOL

Alkohol er ikke et bevidsthedsændrende stof, men det er et stof, der ændrer det biokemiske. Alkohol gør ikke noget ved sindet; det gør noget ved nerverne. Ved hurtigt at opsuge al B₁-vitamin i kroppen gør det nerverne ude af stand til at fungere korrekt.

Derfor kan en person ikke koordinere sin krop. Alkohol i små mængder er stimulerende, og i store mængder er det et beroligende middel.

Definitionen på alkoholikere er personer, der ikke kan nøjes med én drink. Hvis de får én drink, skal de nødvendigvis have en til. De er afhængige. En af faktorerne er, at de er nødt til at have et fyldt glas foran sig. Hvis det bliver tomt, skal det fyldes igen.

Alkoholikere er i en tilstand af vedholdende, uforsonlig fjendtlighed over for alt omkring dem. De vil slå folk ihjel uden engang at nævne det.

Alkohol er en rusgift. Graden af alkoholindtag (mængde og hyppighed) bestemmer, om en person skal betragtes som en, der drikker meget, eller ej.

INDUSTRIELLE PROCESSER OG PRODUKTER

Der er i de senere år blevet foretaget meget forskning af de mulige toksiske virkninger af mange af de stoffer, som almindeligvis benyttes i forskellige industrielle processer og produkter, og i hvilket omfang de kan finde vej til kroppene hos denne planets beboere. Her følger nogle få eksempler på, hvad denne forskning bringer frem i lyset.

INDUSTRIKEMIKALIER

Under denne overskrift finder man de titusindvis af kemikalier, der bruges til varefabrikation. Selvfølgelig er ikke alle den slags kemikalier toksiske. Men arbejdere på fabrikker, der fremstiller eller bruger sådanne ting som pesticider, olieprodukter, plastic, vaskemidler og rengøringskemikalier, opløsningsmidler, pletteret metal, konserverings­midler, medikamenter, asbestprodukter, gødning, visse kosmetiske produkter, parfume, maling, farvestoffer, elektrisk udstyr eller enhver form for radioaktivt materiale, kan ofte blive udsat for toksiske materialer i længere perioder. Forbrugerne kan selvfølgelig også blive udsat for rester af den slags kemikalier, når de benytter produkterne.

KEMIKALIER I LANDBRUGET

Pesticider er de mest indlysende af de toksiske substanser, som arbejdere i landbrugssektoren kan blive udsat for. Dette omfatter insektgifte (kemikalier, der dræber insekter), ukrudts­midler (kemikalier, der dræber uønskede planter såsom ukrudt) og kunstgødning.

Under overskriften ukrudtsmidler findes adskillige, der indeholder et stof ved navn ”dioxin”, som man ved, er et yderst giftigt kemikalie selv i så små mængder, at man næsten ikke kan spore dem i kroppen.

Der kan forekomme kontakt med kemikalier brugt i landbruget på mange måder. Kemikaliet kan blive ført videre på eller i selve planten og således blive spist. Det kan føres med vinden og direkte indåndes af de, der bor eller arbejder i landbrugsområder. Det kan endog komme ind i drikkevandsforsyninger.

FØDEVARER, TILSÆTNINGSSTOFFER OG KONSERVERINGSMIDLER

Der bliver tilsat stoffer til visse kommercielt fremstillede fødevarer for at ”forstærke” farve, smag eller – som nævnt tidligere – for at forhindre fødevarerne i at blive fordærvede. Det er også blevet mere almindeligt at bruge forskellige kunstige sødemidler i ”light”-læskedrikke og andre kommercielt pakkede fødevarer. Ud fra forskning i disse ”forstærkere” og ”sødemidler” og ”konserveringsmidler” fremgår det, at mange af dem er ret toksiske. Hele emnet tilsætningsstoffer og konserveringsmidler i fødevarer er blevet et spørgsmål, der bekymrer mange mennesker.

Der er en anden side til denne sag om fødevarer. Forskningsresultater peger på den mulighed, at harske olier er en sundhedsrisiko i en størrelsesorden, man ikke tidligere har haft mistanke om. Olier, der bruges i madlavning eller i industriel behandling af fødevarer, og som ikke er friske, rene, eller som er harske, er af forskere blevet forbundet med fordøjelses- og muskelsygdomme og endog kræft.

PARFUMER OG DUFTE

Brug af parfume og dufte i alle former for produkter er blevet mere og mere almindeligt i de senere år. Alt fra beklædning og vaskemidler til ansigtsservietter og reklamer i blade tilsættes dufte. Duftmidler er næsten altid et billigt kemisk derivat, et ekstrakt fra kultjære, som sandsynligvis koster omkring 60 øre for en tønde med 190 liter. Undersøgelses­resultater synes at bekræfte, at de kemikalier, som svæver rundt i det lokale supermarked i form af ”dufte”, faktisk er giftige, og kan ende i de fødevarer, der bliver solgt på stedet. Indtagelse af de kemikalier hjælper helt klart ikke på fordøjelsen.

STRÅLING

Du har uden tvivl set i nyhederne, at man kan komme i berøring med stråling, hvis man udsættes for atomprøvesprængninger (eller de radioaktive partikler, som de kan frigive ind i atmosfæren), for radioaktivt affald eller for visse fremstillingsprocesser, der benytter radioaktive materialer. Desuden udgør den forøgede anvendelse af atomkraft til elektricitetsforsyning, uden at udvikle korrekt teknologi samt sikkerheds­foranstaltninger i brugen af den, en ikke-militær trussel. Og nedbrydningen af planetens øvre atmosfære på grund af forurening slipper år efter år mere og mere solstråling igennem til planetens overflade.

Der er med andre ord mange måder, man kan blive udsat for stråling på. Den findes overalt i atmosfæren og har altid været der. Der er bare mere af den nu.

Soltilbedere, solbadere, de, der gør en karriere ud af at bage sig selv i solen år efter år, udsætter sig selv for stråling. Hvad andet er Solen end en kugle med stråling? Man kan ikke finde noget bedre eksempel end vores egen sol. Derfor er en solskoldning en forbrænding, men ikke en forbrænding der bare opstår på grund af for meget varme: det er en strålingsforbrænding. En vis mængde sollys er sandsynligvis væsentlig for menneskekroppens gode helbred. Det er overdreven bestråling, vi taler om her. Selv når man i og for sig ikke bliver skoldet med overdreven daglig udsættelse i lange perioder, er man udsat for de ophobede virkninger af stråling.

Røntgenstråler udsætter også en for stråling. De er lige så livsfarlige som kernespaltning. Røntgenstråling forårsager ikke det store brag; man får ikke en fantastisk eksplosion og ingen by tilbage. Men røntgenbillede efter røntgenbillede forårsager en tilstand med et højt samlet strålingstal i personen, således at man er tilbøjelig til at blive syg, hvis man får lidt flere røntgenstråler eller en smule mere nedfald. En gentagen, kontinuerlig anvendelse af røntgenstråler på en person kan medføre hvad som helst, som atomspaltning medfører under en afprøvning ved dens forurening af atmosfæren.

Hvor der er radioaktiv atmosfære, er der også en faldende sundhed­s­tilstand. Jo mere folk udsættes for stråling, desto mindre modstandskraft får de, og desto større virkning får strålingen på dem. I tidens løb opstår der med andre ord en opbygning i kroppen fra enhver af de kilder, der er beskrevet ovenfor. Eftersom stråling akkumuleres, følger det derfor, at dette forværrer det biokemiske problem og udgør en meget stor barriere.

ET SVAR TIL DEN BIOKEMISKE VERDEN

I lyset af alt det ovenstående er Renselsesprogrammet et foreslået svar på dette biokemiske problem. I et samfund, der er så gennemsyret af narkotika og giftige stoffer, som vores er blevet, er det af stor interesse at gøre noget ved ophobningen af den slags materialer.

De logiske spørgsmål med hensyn til enhver procedure, der kunne håndtere den slags ophobninger ville være: ”Virker den?” ”Giver den resultater?”

Disse spørgsmål besvares med praktisk erfaring og gennem en forståelse af de grundlæggende opdagelser, der frembragte en procedure til at befri personen fra de skadelige virkninger af toksiske substanser.